FYSIK-KEMI-TJEK

Nyheder

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

6. april 2022

Vi har netop udgivet en ny version af "Test-resultater" siden hvor lærere kan gennemse og få opsummeret elevernes test-resultater på en ny, nem og mere fleksibel måde.

Den nye version...

  • Kan vise opsummeringer pr. opgavesæt, hold, eller elev.
  • Kan vise liste med resultater for individuelle besvarelser.
  • Kan filtreres efter en kombination af hold, elev, og/eller opgavesæt.
  • Kan sorteres efter dato/tid, resultat, hold, elev, opgavesæt.
  • Viser som udgangspunkt en liste med de seneste besvarelser, så man nemt kan følge med imens besvarelserne indløber.
  • Kombinerer 7 tidligere sider til en, enkel og overskuelig side.
  • Er lynende hurtig, fordi data-opsummering, sortering mv. nu foregår lokalt i lærerens browser, i stedet for at konsultere serveren for hver interaktion.

Det er nu også muligt at downloade alle resultaterne i Excel format (i tillæg til CSV formatet). Knap til dette findes i bunden af "Test-resultater" siden.

Den nye side er tilgængelig med det samme når man er logget ind som lærer og vælger "Resultater" i navigations-bjælken øverst på siden.

Indtil sommerferien er der også stadig adgang til de gamle "Test-resultater" sider. Se link i toppen af den nye side.

16. februar 2022

Vi er klar med en række nye opgavesæt, som specielt er udarbejdet med tanke på muligheden for at flytte udervisningen udenfor.
De er placeret i forskellige grupper efter fagligt indhold, men findes let ud fra nøgleordet "Udeskole"
Udeskole er baseret på princippet  inde-ude-inde. Typisk startes der i klasselokalet med teori eller oplæg fra læreren, hvorefter eleverne benytter skolens nærmiljø til at undersøge, om de kan be- eller afkræfte den opstillede tese. Herved arbejdes der praktisk med den teori/det oplæg, undervisningen startede med. Efter diverse undersøgelser, opmålinger osv. vendes der tilbage til klasselokalet, hvor den nye viden og erfaringer diskuteres og bearbejdes med hele klassen, i grupper eller individuelt.Udeskole-opgaverne på tjek siderne kan bruges forskelligt. Nogle er godt som oplæg, nogle er gode som forslag til udeaktiviteter og nogle er gode til at evaluere på emnet. Fælles for dem alle er, de er tagget #udeskole, og at de på forsiden har DGI’s sommerfugl, der er ikonet for udeskole.
Ud over de markerede opgaver, vil mange Tjek-opgaver jo være velegnede som både forberedelse og opsamling i forbindelse med ekskursioner. 
Læs mere om ude-skole her: https://www.dgi.dk/samarbejd/om-vores-fokusomraader/fokusomraader/boerns-bevaegelsesglaede/certificering/dgi-udeskole

1. februar 2022


Der er udgivet et lille nyt opgavesæt om strømafbrydelsen under stormen, Maiik pga. af salt i luften.

16. januar 2022


Efter ønske fra en bruger er der udgivet et nyt opgavesæt om henfaldsrækker.
Det findes i gruppen, Atomer og stråling.



 

3. januar 2022

Vi håber, at alle er kommet godt ind i det nye år. 
Det var dejligt at se juleopgaverne blive flittigt brugt i december. Nu er de erstattet af et sæt nytårsopgaver.
Det gælder også https://mini.tjek.net, en lille opgavesamling til indskolingen med fri adgang til opgaverne, alle med oplæsningsfunktion, så de kan klares uden hjælp.
I gruppen med aktuelle opgaver findes også sættet "Året der gik - 2021" med tilbageblik på begivenheder fra 2021, og sættert "Power-to-X og energi-øer" om den grønne omstilling sammen med opgaverne om sne og vinter.
 

30. november 2021


Den første sne er faldet, og vi tager hul på julemåneden. Det betyder selvfølgelig, at vi nu har fundet de hyggelige juleopgaver frem i alle fagene. De indeholder spørgsmål om mange forskellige faglige emner med tilknytning til julen og er et  godt bud på ekstraopgaver eller opgaver til en vikartime i december.

Samtiidig er efterårsopgaverne skiftet ud med vinteropgaver, så der nu i alle fag i gruppen med aktuelle opgaver kan findes både juleopgaver og et sæt vinteropgaver.

26. november 2021

Vi betaler hvert år et gebyr for at være ”koblet på” UniLogin, så lærere og elever kan logge ind på Tjek-webstederne med UniLogin.

Børne- og undervisningsministeriet / Styrelsen for IT og læring har varslet en voldsom prisstigning for dette fra efteråret 2022 (se unilogin-prisstigning1.pdf), hvilket desværre tvinger os til også at sætte vores priser op fra næste skoleår.

Konkret stiger prisen vi skal betale fra kr. 15.000 til kr. 170.000 om året (baseret på nuværende brug) – altså mere end en ti-dobling.

Dette resulterer i en prisstigning i vores priser overfor skolerne på ca. 15%.

Vi overvejer pt. om vi skal tilbyde et billigere ”uden UniLogin” abonnement. Lærere og elever skal så logge ind med f.eks. Google- eller Microsoft-konto, eller e-mail og adgangskode i stedet. Vi vil meget gerne høre fra skoler som kunne være interesserede i dette.

OPDATERET 13. Dec. 2021: Vi har i dag modtaget et brev fra STIL om at den varslede prisstigning er tilbagekaldt (se unilogin-prisstigning2.pdf).

3. oktober 2021


Nu er der bare 2 uger til efterårsferien og skolernes motionsdag.
Der kan jo passende varmes op til dagen med opgaver om motion i opgavesættet i gruppen med aktuelle opgaver

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2024
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2024 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.