Nyheder
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.
11. november 2014

I løbet af efteråret er der sket en udskiftning i de aktuelle opgaver, så de er tilpasset til årstiden.
Opgaven fra august om rumsonden, Rosetta, er dog helt aktuel lige nu, hvor et modul skal landsættes på kometkernen onsdag d. 12. november.
I efteråret er der også lavet nye opgavesæt i gruppen, Syrer, baser, salte. Der er en ny træningsopgave om kemisk analyse og nye testopgaver om salte.
9. august 2014

Fra mandag d. 11. august bliver der også adgang for elever igen.
I år er der først og fremmest sket opdateringer i grupperne, "Jorden og universet" og "Teknologi".
Der er nu flere testopgaver, som hver kun dækker et mindre emne. Vi håber, det gør dem mere anvendelige.
Der er selvfølgelig også nye aktuelle opgaver klar til skolestarten. Der er opgaver om den varme sommer, metanhullerne i Siberien, og rumsonden, Rosetta, og pga. den voldsomme skovbrand i Sverige er et sæt om skovbrande rettet lidt til og lagt op i gruppen med de aktuelle opgaver.
7. juli 2014

13/14 har været endnu et travlt skoleår med mange nye brugere og endnu flere opgavebesvarelser end tidligere år.
Der er nu lukket for adgangen til web-stederne, Biologi-, Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek, mens brugere og statistikker fra 13/14 slettes, og vi gør klar til et nyt skoleår.
Vi forventer at være klar til at give lærere adgang igen fra midt i juli. Der sendes mails med aktiveringslink til skolernes kontaktpersoner, så der kan aktiveres og oprettes lærere for 14/15, men elever får først adgang fra skolestarten i august.
Vi ønsker alle en rigtig god sommer.
17. januar 2014
Der er tilføjet en ny funktion på siderne med opgavelister. Den giver mulighed for at udvælge opgaver ud fra en lang liste med nøgleord, i mange tilfælde på tværs af den eksisterende fordeling i emnegrupper.Listen med nøgleord findes som en dropdown øverst på siderne med trænings- og testopgaver. Vælges "Alle" vises samtlige grupper som tidligere. Vælges et ord fra listen, vises kun en liste med opgaver om dette emne.
Vi håber, denne nye mulighed vil gøre det lettere at finde frem til netop de opgavesæt, som er mest relevante.
20. september 2013

D. 17-9 offentliggjorde fødevarestyrelsen 10 nye kostråd.
I gruppen med aktuelle opgaver findes nu et sæt med 10 spørgsmål, der tager udgangspunkt i disse råd.
15. september 2013

Efterårsopgaverne er fundet frem og ligger nu i gruppen med aktuelle opgaver. Der er et sæt med blandede opgaver om efterår og et sæt om efterårets stjernehimmel
De erstatter sommeropgaverne, Ved stranden og Skolestart.
23. august 2013

Efter henvendelse fra et par af de skoler, som er i gang, er der kommet en ny funktion i forbindelse med lærer- og holdoprettelse, så man nu kan markere eller fjerne markeringer ved alle lærere eller hold med et klik, det betyder, at skoler med mange hold kan spare en hel del klik ved oprettelsen.
11. august 2013
Vi er klar til at tage fat på skoleåret 13/14 efter sommerens gennemgang og opdatering af opgaver.
Lærere har allerede i nogle uger kunnet få adgang, og fra d. 12 august kan elever fra oprettede hold også logge ind.
I år er der først og fremmest foretaget opdateringer i grupperne, "Fænomener i hverdagen" og "Kemi, stoffer og formler". Efter ønsker fra brugere er der nu opgavesæt om bølger og svingninger og formler og navngivning af organiske forbindelser, men der er også sket opdateringer i eksisterende opgavesæt både i disse og andre grupper.
1. juli 2013

Skolerne holder ferie, og der lukkes for adgangen til Biologi-, Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek nogle uger, brugere og statistikker fra 12/13 slettes, og vi gør klar til skoleåret 13/14. Vi forventer at udsende mails om aktivering til skolernes kontaktpersoner midt i juli. Når et abonnement er aktiveret, har oprettede lærere adgang til opgavesættene, men elever får først adgang fra skolestarten i august.
Vi ønsker alle en rigtig god sommer.
9. august 2012

Ligesom tidligere år er ferien blevet brugt til gennemgang og opdatering af opgaverne. Der er fx tilføjet nye og lettere testopgaver om "Atomer og stråling" og "Klima", og i gruppen med aktuelle opgaver findes nu et sæt om OL i London og et om Curiosity og Mars.
Nye opgavesæt og sæt med væsentlige ændringer er markeret med stjerner, så man let kan få overblik over nyhederne.
Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.