FYSIK-KEMI-TJEK

Nyheder

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

11. februar 2018

Fra d. 1. marts kan vi ikke længere hente brugeres navne og klasse/hold-tilhørsforhold fra UNI-Login - med mindre skolen har en “dataaftale” med os i UNI-Login systemet.

Vi har derfor oprettet en “forespørgsel på dataaftale” for alle skoler som bruger UNI-Login og har et eller flere abonnementer ved os.

UNI-Login bruger-administratoren på jeres skole kan nu “godkende” denne forespørgsel i UNI-Logins brugeradministration. Se hvordan på https://viden.stil.dk/display/INFRA2/Godkendelse+af+dataaftale

Bemærk at vi står som “JH Software” i UNI-Logins brugeradministration (JH Software er udvikler og leverandør af Tjek web-stederne).

Hvis forespørgselen ikke godkendes før 1. marts, vil nye brugere fra d. 1 marts (og indtil forespørgselen evt. godkendes) selv skulle indtaste eget navn og (for elever) vælge klasse/hold fra en liste ved første login.

Skolens administrator på vores websteder (Biologi-Tjek, Geografi-Tjek, Fysik-Kemi-Tjek, Natur-Teknologi-Tjek) kan se status for godkendelse af UNI-Login dataaftale under menuen "Administration" / "UNI-Login indstillinger" (opdateres hver 3. time).

Bemærk at denne “dataaftale” er et UNI-Login koncept, og ikke er det samme som en “databehandleraftale”. Hvis skolen eller kommunen ønsker at indgå en databehandleraftale med os kan dette nemt og hurtigt gøres på https://tjek.net/databehandleraftale

Også fra d. 1. marts bliver oprettelse af nye lærere lidt mere omstændeligt for abonnement-administratorer, da vi ikke længere kan hente en liste med skolens ansatte til at vælge ud fra (fra 1. marts tilbyder UNI-Login ikke længere en API/programmerings-funktion til dette). Derfor skal man i stedet indtaste den nye lærers UNI-Login-ID og navn. Dette gælder desværre lige meget om man har en dataaftale eller ej. Et alternativ kunne være at bruge den nye indstilling til automatisk oprettelse af lærere ved første login (se menuen “Administration” / “UNI-Login indstillinger”).

11. februar 2018

 

Der er udgivet 3 nye opgavesæt i gruppen "Atomer og stråling" om nuklidkortet, kerner og stråling. Der er 2 træningsopgaver og en tisvarende testopgave

7. februar 2018



Der er en ny aktuel opgave om verdens største raket, Falcon Heavy, som blev sendt op fra Florida d. 6. februar af det private firma, Space X. Om bord har den en Tesla Roadster, som skulle sættes i kredsløb om Mars.

4. februar 2018


I januar 2018 er der tilføjet 5 nye opgavesæt.

I gruppen "Energi og energikilder er der både en test- og en træningsopgave om solfangere og en testopgave om energiproduktion.

I gruppen "Kemi, stoffer og formler" er der en test- og en træningsopgave om ædelgasser.

I gruppen med aktuelle opgaver findes lige nu 3 opgavesæt fra tidligere år, Sne, Skiferie og Vinterens stjernehimmel.


 

22. januar 2018

For administratorer på skoler som bruger UNI-Login, har vi tilføjet et nyt menu-punkt "UNI-Login indstillinger" under "Administration":



Her har vi nu samlet alle indstillinger som er relateret til UNI-Login.

Som noget nyt kan man nu vælge om elever og lærere skal oprettes automatisk ved første login:



Elever er altid blevet oprettet automatisk, men det er nyt at man kan vælge det fra.

Lærere  kan nu også oprettes automatisk, og man kan vælge om nyoprettede lærere som udgangspunkt skal have adgang til alle hold eller ingen hold.
Bemærk dog at det samlede antal lærere er begrænset til abonnement-størrelsen i hold + 2 - lige meget hvordan lærerne oprettes.

17. januar 2018


Vi er lige nu i gang med en opdatering af systemet i forbindelse med, at der sker nogle ændringer hos UNI-Login.

Vi forventer, at systemet vil fungere som normalt i denne periode, men i enkelte tilfælde kan der måske opstå problemer i forbindelse med oprettelse af nye hold, lærere og elever. Hvis nogen oplever, at det er tilfældet, vil vi gerne høre om det, så vi kan hjælpe med oprettelsen og få løst problemet.

5. januar 2018

Man kan nu linke direkte til et opgavesæt i en e-mail eller på et andet websted, intranet, undervisningsportal, etc.

Den nemmeste måde at få fat i web-adressen til et opgavesæt er ved at man i opgave-listen vælger "Link direkte" i dropdown-menuen ud for opgavesættet:



Dette viser følgende dialog:



Klik på "Kopier" knappen for at kopiere web-adressen. Du kan derefter indsætte adressen (CTRL+V) der hvor den skal vises - f.eks. i en e-mail.

Du kan også selv konstruere web-adresser til opgavesæt ved at udskifte XXX i de følgende adresser med opgavesættes ID:

http://biologi.tjek.net/os/XXX
http://geografi.tjek.net/os/XXX
http://fysikkemi.tjek.net/os/XXX
http://naturteknologi.tjek.net/os/XXX

Som nævnt i skærmbilledet ovenfor, er det vigtigt at bemærke:

  • For test-opgavesæt virker linket kun for elever i tidsrum hvor opgavesættet er åbnet for elevens hold.
  • Såfremt brugeren som åbner / klikker på linket ikke i forvejen er logget ind på tjek-webstedet, vil han/hun først blive omdirigeret til vores login-side, og så efter login er gennemført få vist opgavesættet.
  • Vi forbeholder os retten til at lave om på både indhold og opgavesæt-ID (og dermed links) i sommerferien. Et opgavesæts nuværende web-adresse kan derfor være ugyldig næste skoleår.

23. december 2017


Der er blvet stille på webstederne, og TJEK holder nu også juleferie.

Juleopgaverne ligger fortsat som aktuelle opgaver, så man kan stadig nå at hygge sig med dem i ferien. Vi vender tilbage om en uges tid, hvor de bliver fjernet og i nogle fag erstattet af nytårsopgaver.

Vi ønsker alle rigtig glædelig jul og godt nytår

5. december 2017

 
Det er blevet december, og gruppen med aktuelle opgaver er blevet opdateret. Efterårsopgaverne er flyttet, og vi har ligesom tidligere år fundet de hyggelige juleopgaver frem.
Opgaverne dækker flere forskellige emner med tilknytning til jul og kan fx bruges som ekstraopgaver eller vikaropgaver i december.

26. november 2017


Det er dejligt at se, hvor meget Tjek-opgaverne bruges. Flere hundrede brugere er hver eneste skoledag logget ind og arbejder med opgaver fra mange forskellige emner. Alene i november måned er der besvaret ikke mindre end 180.000 opgavesæt.

Her er det 8A på Toftegårdsskolen, som i efteråret brugte opgaverne i arbejdet med et fællesfagligt fokusområde og samtidig afprøvede det nye layout før udgivelsen.

Mange tak for hjælpen og tilbagemeldinger til 8A og deres lærere.

Tip: Hold dig ajour med hvad der sker på Tjek-webstederne ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2024
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2024 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.