FYSIK-KEMI-TJEK

Nyt efter sommerferien

23. juni 2020

Nyt opgave-design og nye opgave-typer

Nye opgavesæt vil fremover være i et nyt opdateret design, og der vil komme nye opgavesæt med nye opgave-typer - inkl.:
 - ”Cloze” - klik på ord/sætning i tekst - f.eks: ( ord, ord, ord ).
- ”Hotspot” - sæt krydser vilkårlige steder på et billede.
- ”Tjekbokse på billede” - marker de rigtige tjekbokse placeret på et billede.

Man kan allerede nu se et eksempel på det nye design her: https://fysikkemi.tjek.net/opgavesaet?id=2889&m=eksempel

Opgavesæt i det oprindelige design bliver ikke umiddelbart opdateret til det nye, men der vil gradvist komme flere opgavesæt i det nye.

Lærere og elever kan også oprettes via "invitations-links"

Lærere og elever kan "inviteres" via "invitations-links" hvormed de kan oprette sig selv på Tjek.net webstedet.

Den lærer som aktiverer abonnementet kan invitere de andre lærere - f.eks. ved at e-maile link til dem, eller poste link i lukket gruppe på Aula, Teams, etc. Lærere kan ligeledes invitere elever - med et invitations-link pr. hold.

Dette er et alternativ / supplement til at lærere og elever som tilhører skolens institutionsnr. i Uni-Login systemet, automatisk oprettes ved første log ind (hvilket man også fortsat kan bruge).

Fordelen er at man bedre kan kontrollere hvem på skolen der får adgang (kun dem der får linket), uden selv at skulle oprette hver enkelt lærer/elev, og man kan sikre sig at elever kun kan oprette sig på deres eget hold.

En anden fordel er at invitations-links er uafhængige af skolens institutionsnr. i Uni-Login. Brugere (med linket) kan altså blive korrekt oprettet og komme i gang, selv hvis de er tilknyttet et andet institutionsnr. i Uni-Login.

Skoler med "uden data" abonnement kan også gøre brug af invitations-links, hvilket betyder at de nu også får mulighedhed for at begrænse hvilke lærere og elever på skolen der får adgang (kun dem der får linket).

Log ind med Google, Microsoft, Facebook på lige fod med Uni-Login

Det bliver muligt for både lærere og elever at bruge en Google-, Microsoft- eller Facebook-konto som sit primære login. Dvs. Uni-Login vil fremover blot være en af 4 ligestillede login-typer, som man kan vælge imellem.

Brugere der logger ind med Google-, Microsoft- eller Facebook-konto skal "inviteres" - se ovenfor.

Det vil dog være muligt for administratoren for hvert abonnement at vælge hvilke login-typer (inkl. Uni-Login) der skal være tilgængelige for "inviterede" brugerne.

Skoler med "uden data" abonnement kan også gøre brug af denne mulighed, og er altså ikke længere begrænset til at bruge Uni-Login.

Dette erstatter desuden også muligheden for at tilknytte et sekundært login (ikke længere muligt).

Vi henter ikke længere bruger-navne og hold-tilknytninger fra Uni-Login

Dette betyder at hver lærer/elev skal indtaste sit eget navn ved første log ind. Elever skal også angive hvilket hold de tilhører (med mindre man bruger invitations-link - se ovenfor).

Funktionen "Synkroniser med Uni-Login" fjernes i samme forbindelse. Rettelser af elev-lister, navne og hold-tilknytninger gøres i stedet på Tjek.net webstedet.

Fordelen ved dette er at at systemet bliver enklere, skolen undgår problemer omkring forkerte data fra Uni-Login, og skolen undgår administrationen omkring Uni-Login dataaftaler (ikke længere nødvendige).

Dette gør det også nemmere at definere egne hold som måske slet ikke eksisterer i Uni-Login systemet (f.eks. hold blandet på tværs af klasser).

Slut med at logge ind med bruger-id / e-mail

Vi afskaffer dette, fordi det kun benyttes af få abonnenter. Og mange af disse abonnenters brugere tilknytter alligevel et andet login (Uni-Login, Google, Microsoft eller Facebook). De som har brug for andet end Uni-Login kan fremover bruge Google-, Microsoft- eller Facebook-konti som primært login (se ovenfor).

Slut med at overføre hold fra år til år

Dette var i forvejen kun muligt for ikke-Uni-Login abonnementer. For disse abonnenter tænker vi at bruger-oprettelse via invitations-links (se ovenfor) er en bedre måde at få en "ren" bruger-liste i starten af skoleåret.

Del dette

Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2020
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2020 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.