FYSIK-KEMI-TJEK

Nyheder

20. september 2013


D. 17-9 offentliggjorde fødevarestyrelsen 10 nye kostråd.

I gruppen med aktuelle opgaver findes nu et sæt med 10 spørgsmål, der tager udgangspunkt i disse råd.


15. september 2013



Efterårsopgaverne er fundet frem og ligger nu i gruppen med aktuelle opgaver. Der er et sæt med blandede opgaver om efterår og et sæt om efterårets stjernehimmel

De erstatter sommeropgaverne, Ved stranden og Skolestart.




23. august 2013

Ikke mindre end 23.525 opgavesæt er besvaret på Tjek-siderne i løbet af skoleårets 2 første uger, det er godt nok mange opgaver, og så er en del skoler endda først nu er ved at aktivere abonnementer og oprette lærere og hold for 13/14.

Efter henvendelse fra et par af de skoler, som er i gang, er der kommet en ny funktion i forbindelse med lærer- og holdoprettelse, så man nu kan markere eller fjerne markeringer ved alle lærere eller hold med et klik, det betyder, at skoler med mange hold kan spare en hel del klik ved oprettelsen.

11. august 2013

Vi er klar til at tage fat på skoleåret 13/14 efter sommerens gennemgang og opdatering af opgaver.
Lærere har allerede i nogle uger kunnet få adgang, og fra d. 12 august kan elever fra oprettede hold også logge ind.

I år er der først og fremmest foretaget opdateringer i grupperne, "Fænomener i hverdagen" og "Kemi, stoffer og formler". Efter ønsker fra brugere er der nu opgavesæt om bølger og svingninger og formler og navngivning af organiske forbindelser, men der er også sket  opdateringer i eksisterende opgavesæt både i disse og andre grupper.

1. juli 2013


Skolerne holder ferie, og der lukkes for adgangen til Biologi-, Geografi- og Fysik-Kemi-Tjek nogle uger, brugere og statistikker fra 12/13 slettes, og vi gør klar til skoleåret 13/14. Vi forventer at udsende mails om aktivering til skolernes kontaktpersoner midt i juli. Når et abonnement er aktiveret, har oprettede lærere adgang til opgavesættene, men elever får først adgang fra skolestarten i august.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer.


9. august 2012

Vi er nu for 8. gang klar til at tage fat på et nyt skoleår med Fysik-Kemi-Tjek. Fra starten i 2005 er opgavesamlingen vokset  fra ca. 80 til de ca. 220 sæt den indeholder i dag.

Ligesom tidligere år er ferien blevet brugt til gennemgang og opdatering af opgaverne. Der er fx tilføjet nye og lettere testopgaver om "Atomer og stråling" og "Klima", og i gruppen med aktuelle opgaver findes nu et sæt om OL i London og et om Curiosity og Mars.

Nye opgavesæt og sæt med væsentlige ændringer er markeret med stjerner, så man let kan få overblik over nyhederne.

5. juni 2012


Efter ønske fra flere brugere er der nu kommet en ny funktion på lærersiderne. Den giver lærere mulighed for at se, hvilke opgavesæt hver enkelt elev har arbejdet med hvornår, så man fx let kan tjekke, om eleverne har arbejdet med lektieopgaver. I  oversigten er der også links direkte til testresultater for besvarede testopgaver.


16. marts 2012


Skolemessen i Roskilde er nu godt overstået. Det er første gang, vi har deltaget som udstillere i Roskilde, men alt gik efter planen, både på opstillingsdagen, hvor inventar og udstyr blev sat op på standen, og på de to udstillingsdage, hvor mange interesserede gæster besøgte vores stand og fik demonstreret opgaver og evalueringsmuligheder i systemet. Også mange nuværende brugere kiggede forbi, og vi var glade for de mange positive kommentarer.



22. februar 2012

Vi er nu i fuld gang med forberedelserne til Skolemessen 2012. Vi udstiller i Roskilde d. 14. - 15. marts og håber, at rigtig mange vil besøge os på stand 42, hvor vi gerne vil demonstrere de mange muligheder i systemet. Der vil selvfølgelig også være mulighd for selv at se nærmere på det og afprøve nogle af de mange opgavesæt.

1. januar 2012

Priser for skoleåret 12/13 bliver ligesom for 11/12, de kan ses på http://www.fysik-kemi-tjek.dk/priser.aspx hvor der også er link til bestillingsformular.
Vi tilbyder nu også abonnement for resten af skoleåret 11/12 med start pr. 15. januar til halv pris ved samtidig bestilling af hele 12/13.

I juleferien har vi opdateret opgavelisten, så nogle af efterårets aktuelle opgaver er fjernet eller flyttet til andre grupper, og juleopgaverne er erstattet af et sæt nytårsopgaver.
Skole-abonnement
Priser
Bestil

Privat-abonnement
Priser
Bestil
Følg os
Seneste nyt

Copyright © 2005-2018
JH Software
Alle rettigheder forbeholdt

Copyright © 2005-2018 JH Software. Alle rettigheder forbeholdt.